Bevægelsesprojekt:
Vi er en del af en klynge, som består af tre institutioner. Vi samarbejder med daginstitutionerne Elverhuset og Parkhaven. Vi mødes på tværs af husene med de kommende skolebørn. Bevægelsesprojektet foregår i TIK Hallen, og det går ud på at give børnene mulighed for få nye bekendtskaber. I fællesskab løser børnene opgaver, som er med til at styrke deres samarbejdsevne.
Børnene får lov at præsentere sig selv ved navn og børnehave. Det er med til at udvikle og styrke deres selvtillid og giver børnene robusthed.
Lydbyen:
Lydbyen er endnu et projekt for de kommende skolebørn. Her bliver der også arbejdet med de kommende skolebørn fra de tre institutioner.
Lydbyen er et sprog-stimulerende projekt, som fremmer børnenes lyst til sproglig læring. Lydbyen er med til at styrke ordforrådet vad at lytte efter ord-lyde igennem rim og remser, historie-læsning og meget mere.
Børnene lærer at lytte og koncentrere sig lidt længere tid ad gangen, hvilket er en god læring, når de er på vej til at gå fra børnehavebarn til at blive skolebarn. Projektet planlægges i samarbejde med voksne fra hver institution og med en fast sprogkonsulent, som er med til projektet.
Begge projekter har været en stor succes. Både voksne og børn oplever stor glæde ved projekterne.
Natur og udeliv:
Mariehønen har et løbende fokus på natur, naturfænomener, miljøet, samt årstidernes skifte. Vi skaber udviklende aktiviteter for børnene, hvor naturen anvendes til leg, bevægelse, som læringsrum, og som fundament for arbejdet med de sociale færdigheder.