Skip til hoved indholdet

Om os

Mariehønen er en integreret daginstitution, hvor børn ses, høres og kan udvikle sig, trives og vokse - et sted, hvor børn kan lege og lære, et sted hvor børn kan udfordres, et sted hvor børn og voksne sammen - i fællesskabet - skal leve og opleve og få mod på tilværelsen.

Mere om Mariehønen

Høje-Taastrup Kommune har valgt at inddele daginstitutionerne i klynger. Mariehønen hører til klynge J sammen med Elverhuset og Parkhaven.

Mariehønen har rundvisning den første mandag i måneden kl. 10.00. Ring til os for tilmelding. 

Klyngeleder: Annette Skinnebach-Nielsen
E-mail: AnnetteNie@htk.dk

Daginstitution Mariehønen

Marievej 2
2630 Taastrup

Telefon: 43 35 33 00

Pædagogisk leder: Inger Marie Jensen

Åbningstider

Mandag til torsdag: Klokken 06:45-17:00

Fredag: Klokken 06:30-16:30

I Mariehønen er vores værdier et anerkendende og inkluderende menneskesyn. Vi har et overordnet mål, som er at give alle vores børn en god dag hver dag.

Alle børn har brug for tydelige, nærværende og fagligt dygtige voksne, der ser børnene som enkelte individer. Vi realiserer respekten for det andet menneske her og nu.

Vi viser tillid til børn, forældre og personalet indbyrdes. Vi er en engageret, positiv medarbejdergruppe med udgangspunkt i højt fagligt niveau. Vi sikrer, at alle har ret til at være en del af fællesskabet, og vi accepterer og rummer forskelligheder hos børn og voksne. 

I Mariehønen bruger vi naturen både på legepladsen og i nærområdet. Vi går ture i de grønne områder, som er en del af vores omgivelser. Vi bruger lokalsamfundet i de pædagogiske projekter og forløb, vi etablerer i Mariehønen.

Vi har blandt andet under arbejdet med “Lydbyen” været på besøg hos lokale erhvervsdrivende, da dette skabte en kobling hos børnene omkring det, vi læste og det de oplevede hos eksempelvis Låsesmeden.

Vi arbejde derigennem med børnenes omverdens forståelse på en sjov og lærerig måde. Vi benytter os yderligere også gerne af personalets og forældrenes kontakter i lokalsamfundet. Vi har for eksempel været på besøg på en brandstation, som var med til at skabe ny viden, sjove oplevelser og en spændende dag for både børn og voksne.

Vi besøger biblioteket. Her låner vi bøger med forskellige temaer, som vi inddrager i vores pædagogiske udviklingsarbejde med børnene. Vi oplever børnene profitere af at komme på biblioteket. Dette understøtter børns interesse og glæde ved bøger. Herved arbejder vi dagligt med tidlig *literacy. Vi låner bøger, som bruges til dialogisk læsning. Her udvikles børns sproglige færdigheder og kognitive forståelse. Vi låner bøger, som vi bruger til vores tematiseret projekter - og herved finder vi nye og spændende ideer, som vi arbejder med.

Vi arbejder blandt andet med krop og bevægelse igennem rytmik. Her anvender nogle børnegrupper medborgerhuset.  Børnene er inddelt i små grupper, så vi skiftes til at anvende dette tilbud. Det indtænkes også, at vi bruger bakker, grønne områder og lokalelegepladser til at arbejde med motoriskudvikling. Dette er for at udvikle børnenes motoriske færdigheder gennem leg, boldspil, samarbejdsøvelser og forskellige motoriske udfordringer inden for zonen for nærmeste udvikling.

*literacy: Handler om den måde, mennesker begår sig på og kommunikerer i verden. Det kan være via bogstaver, tal, ikoner, symboler og meget mere.

Høje-Taastrup Kommune fører tilsyn med alle forskellige typer af dagtilbud, der er på 0-6 års området i kommunen. 

Her kan du læse tilsynsrapporten for Mariehønen



Daginstitution Mariehønen
Marievej 2
2630 Taastrup

Telefon: 43 35 33 00

Pædagogisk leder: Inger Marie Jensen

Klyngeleder: Annette Skinnebach-Nielsen
E-mail:AnnetteNie@htk.dk

Mandag til torsdag:
Klokken 06.45 - 17.00

Fredag:
Klokken 06.30 - 16.30

Lukkedage