Skip til hoved indholdet

Pædagogik

Pædagogisk grundlag og læreplan.

I Mariehønen understøtter vi børnenes hele udvikling indenfor og på tværs af de seks læreplanstemaer. Vi arbejder med et bredt læringssyn, der sikre, at vi arbejder med et pædagogisk læringsmiljø som understøtter barnet over hele dagen herunder rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børne initieret leg.

  1. Alsidig personlig udvikling
  2. Social udvikling
  3. Kommunikation og sprog
  4. Krop, sanser, bevægelse
  5. Natur, udeliv og science
  6. Kultur, æstetik og fællesskab

Vi fokus på at udvikle børnenes sproglige kompetencer. Vi har dialogisk læsning - aktiviteter hvor udvikling af sproget er i fokus. Børn lærer sprog ved at være aktive og eksperimenterende sprogbrugere i dialog med andre. Derfor er den voksnes ageren af afgørende betydning som sproglig rollemodel og dialog-partner. Den voksne har medansvar for barnets sprogudvikling.

I Mariehønen arbejder vi stimulerende med børnenes sproglige egenskaber og udvikle deres evner til at kommunikere verbalt og med kropssprog. Vi skaber rammer for sprogligt og litterært arbejde, og dermed gode forudsætninger for børnenes læsefærdigheder, forståelse af tekst, samt udvikling af sproget. Her skabes muligheden for at anvende sproget til at udtrykke følelser og meninger, og til at interagere med andre.

Hver dag er der samling i alle grupper. Her stimuleres sproget, legen og børnenes sociale kompetencer gennem leg og forskellige aktiviteter. Vi har fokus på årstider, ugedage, måneder, farver og former og mange andre lærings-perspektiver.

Vi har ugentligt krop og bevægelse i små grupper. Vi låner den store sal i Taastrup Medborgerhus. Her er der plads til, at børnene kan udfolde sig, både til vilde lege, samt de aktiviteter hvor læringsperspektivet er i højsæde.

Vi bruger naturen og uderummet som læringsrum. Vi går ture i nærmiljøet, hvor vi udforsker fænomener og naturmaterialer, som vi ofte tager med hjem og anvender i vores pædagogiske aktiviteter. Vi bruger naturen til at udfordre vores grovmotoriske færdigheder. Krop og bevægelse kan forekomme på en tur, hvor vi inddrager naturen. Her kan vi finde bakker, hvor vi løber, triller, hopper og andet for at sætte fantasien og kreativiteten i gang.

Vi arbejder med børnestyret leg, hvor vi i samarbejde med kommunens pædagogiske proceskonsulenter udvikler vores pædagogiske kompetencer i børnenes leg. Vi har stor fokus på børnenes lege-udvikling samt børnenes lege-fællesskaber. Vi arbejder med legemiljøer, hvor vi som voksne er en aktiv del af legen. Vi benævner, hvad der sker i legen, for at skabe en fælles opmærksomhed. Her skabes der gode lege og legerelationer. Vi videreudvikler børnenes leg, da de får sat ord på deres omverden og opmærksomheden rettes på fællesskabet og ikke på den individuelle leg. Dette styrker venskaber, samt skaber nye.

Børn har brug for at lege sammen - også uden en voksen. Gennem legen lærer børnene at forhandle, lede og fordele i legene. De lærer at kommunikerer med hinanden, konfliktløse og forhandle om, hvordan reglerne i legen er.  Her er vi voksne opmærksomme på at gå foran, ved siden af eller bagved i legen, og så vi er klar til at guide, vejlede og konfliktløse i samarbejde med børnene. Dette skaber omsorgsfulde, rumlige og selvstændige individer der er opmærksomme på hinanden, samt er medansvarlige for godt børnemiljø.

Sådan arbejder vi med:

Alle børn skal have en god dag - hver dag.

Dette understøtter det gode børneliv. Vi skaber rammerne for, at der er tid, ro og plads til at være barn. Vi er nærværende og tillidsskabende voksne, der giver børnene nærvær, omsorg, tryghed, så de i eget tempo kan lære og udvikle sig. Børnene skal opleve sig selv som kompetente og selvstændige individer.

Alle børn har brug for nærvær og omsorg til at møde de udfordringer og forventninger, der er til dem. Børnene skal ses som aktive medspillere og medskabere af dagligdagen, hvor børnesynet kommer til udtryk. Børnene bliver medinddraget i planlægningen af aktiviteter, da børnenes bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde. Her udvikler børnene medansvar og medbestemmelse for egen hverdag. Vi ser, at dette fremmer barnets udvikling, trivsel, læring og dannelse gennem trygge pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende.

Barnet skal føle sig set, forstået og hørt. Nysgerrige tilgange til de aktiviteter og lege, som børnene indgår i, tages der samtidig udgangspunkt i i forbindelse med planlægningen af pædagogiske aktiviteter. Barnets dannelse sker gennem erfaringer og læreprocesser, som ikke er bundet op på den tilsigtede læring. Dette handler om barnets værdier og viden, som barnet bruger til at begå sig. Vi støtter det enkelte barn i at forholde sig nysgerrigt og prøvende til sin omverden. Dette giver barnet erfaringer til at tilbyde sig og indgå i børnefællesskaberne. Vi arbejder anerkendende og følger op på børnenes handlinger. Vi giver børnene erfaringer med at de er værdifulde individer der har en vigtig rolle i børnefællesskabet.

I læringsmiljøet tages der udgangspunkt i børneperspektivet. Dette gør vi i alle børneinitierede aktiviteter, hverdagssituationer eller aktiviteter, der er planlagte af de voksne. Vi følger børnenes spor og interesser ved at iagttage børne i deres lege og de dialoger der er børn imellem og mellem børn- voksen. Ud fra dette planlægger vi aktiviteter og projekter.

Legen er grobund for al udvikling. Derfor har vi stort fokus på dette. Al læring skal leges ind, så der skabes et godt børnemiljø, hvor alle har lige deltagelsesvilkår. Vi arbejder i små inkluderende grupper, hvor der er plads til alle børn og deres forskelligheder. Alle børn bliver hørt, og vi vægter højt, at børnesynet kommer til udtryk i vores hverdag ud fra de aktiviteter, vi planlægger. Når børnesynet vægtes højt, betyder det også, at vi ofte evaluerer og justerer undervejs i vores planlagte og tilsigtede læring-aktivitet. Dette gør vi, hvis vi observerer børnenes interesser drejer en anden vej. Herfra vil vi ud fra børneperspektivet ændre vej for at opnå samme udgangspunkt for den tilsigtede læring.

Vi vægter højt, at børnene i Mariehønen bliver hørt. Dette skaber selvtillid, selvværd, logisk tænkning, leg, fantasi, indlevelse i den anden, omsorg og social ansvarlighed. Alt sammen noget barnet tager med sig og udvikler gennem livet. 

I Mariehønen har vi fokus på legen og de muligheder, som den giver for læring og dannelse. Vi har haft et særligt fokus på det fysiske læringsmiljø.

Dette har vi gjort for at skabe legezoner, som inspirerer og nemt kan aflæses af børnene, når de skal tilgå legen. Dette skaber fordybet og udviklende lege, hvor børnene inviterer hinanden ind i fællesskaberne. Børnene er blevet inspireret til at videreudvikle deres fantasi og herved bygge videre på legen ud fra et børnesyn.

Hver dag er der samling og pædagogiske aktiviteter i grupperne. Hver stue har forskellige temaer, som der er fokus på til samling. Der arbejdes med temaet, og efterfølgende bliver evalueret.

Vi er et lille hus, og alle børnene har mulighed for at deltage i aktiviteter på tværs af børnegruppen. Dette skaber et læringsmiljø, hvor børnene lærer af hinanden, og vi skaber på tværs af institutionen et sammenhold og fællesskab, der er bærerne for børnenes læring og udvikling.

Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring. Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Mariehønen er en integreret institution med plads til cirka 60 børn. Institutionen er opdelt i tre stuer:

  • Blå stue - vuggestuen - er for børn i alderen 0-2 år.
  • Rød stue - mellem-stuen - er for børn i alderen 2-4 år.
  • Regnbuestuen - børnehaven - er for børn i alderen 4-6 år.

Vuggestuen er indhegnet ved garderoben og legepladsen - dette er for at afskærme de mindre børn.

Rød stue og Regnbuestuen har hver deres stue, men deler legeplads og fællesarealet ved gang og garderobe. Vi har flere læringsrum i huset, hvor der er mulighed for at fordybe sig med for eksempel. kreative aktiviteter, lærerige spil og mulighed for motoriske lege.

Vuggestuen og Rød stue har et fælles motorikrum, hvor der er plads til at fra tumle-leg, boldspil, motorikbane og meget mere.

Regnbuestuen har blandt andet et puderum, som byder på massevis af legemuligheder, hvor kun fantasien sætter grænser.

Legepladsen

Vi fik i år 2018 renoveret hele legepladsen. Vores nye legeplads byder på masser af plads og mulighed for gode lege i naturen. Vi har masser af grønt, og der er alt fra klatrestativ, gynger, stor sandkasse, legehuse, samt løbecykler og cykler. Vi har for nylig fået lavet en lille bålplads, hvor vi her kan inddrage børnene i eksempelvis madlavning på bålet. Et lege-ude-køkken er også etableret, så børnene har de bedste rammer for køkken-rolleleg i ude miljøet.

I vuggestuen er der et mindre klatrestativ, sansegynge og sandkasse. Der er samtidig lavet faldeunderlag, som skaber de bedste udfoldelsesmulighed for de mindste vuggestuebørn.

Vi arbejder hvert år med et særligt fokus på de børn, som skal starte i SFO den 1. april. Vi arbejder både med forskellige pædagogiske forløb internt i Mariehønen. Men vi har også et blik for at skabe et bredt socialt fællesskab med de børn, som går i de øvrige af Klynge J’s institutioner. Vi mødes på tværs af de tre institutioner, så børnene igennem leg, kan skabe nye venskaber og øve sig på at være en del af et større fællesskab. 

Den Styrkede pædagogiske læreplan understøtter det daglige pædagogiske læringsmiljø igennem de seks læreplanstemaer. Vi har planlagte aktiviteter og en struktur, der giver børnene muligheder for at være en aktiv del af det sociale fællesskab. Læring finder sted i formelle og uformelle læringsprocesser - gennem leg og andre planlagte aktiviteter.

Vi tager udgangspunkt i de seks læreplanstemaer:

Læreplanerne er med til at sætte rammerne for, at vi i vores pædagogiske arbejde kan have fokus på at udvikle og motivere børnene i forskellige sammenhænge. Samtidig bruger vi lærerplanerne til at have fokus på noget, der skal arbejdes særligt med. Det kan eksempelvis være at arbejde særligt med sprog, krop og bevægelse og fokus på de sociale relationer.

  • Vi er særligt optaget af at fremme børns nysgerrighed, lysten til at lære, samt at give børnene medindflydelse og inddrage dem mest muligt i hverdagen.
  • Vi har fokus på selvhjulpenhed, og guider børnene til at gøre mest muligt selv, med udgangspunkt i det enkelte barns udviklingszone.
  • Vi har også fokus på at følge børnenes egne initiativer, og vi vægter børnenes leg højt, og forsøger at skabe så få afbrydelser som muligt.

Mere om den sproglige udvikling:

Blå stue - vuggestuen - arbejder hver dag ved dagens samling på at etablere et nærværende samspil, som skal skabe et vigtigt fundament i sprogtilegnelsen. Det pædagogiske personale anvender sprog/sang-poser til at skabe spænding, koncentration og opmærksomhed. Dette stimulerer den fælles opmærksomhed, de lydlige kompetencer, ordforrådet og sprogforståelsen. Dette er blot eksempel på, hvordan vi i vores pædagogiske praksis skaber målrettede tiltag, som styrker børnenes sprogtilegnelse. Vi er i de daglige rutiner opmærksomme på at skabe de vigtige gentagelser, hvor børn opnår en tryghed og større genkendelse, der sikrer stor indlæring

I Klynge J laver vi sprogtrapper på alle børn, når de er henholdsvis et og to år. Dette er et pædagogisk observationsværktøj, som hjælper os til, at vi i Mariehønen har et indgående kendskab til det enkelte barns sproglige udvikling. Hvis der er behov for en særlig indsats i forhold til det enkelte barn, udarbejder personalet et fokuspunkt, som fremlægges for forældrene. Dette fokuspunkt er et fælles arbejdsdokument, som både personale og forældre kan anvende for at understøtte barnet bedst muligt.

På Rød stue - mellem-stuen - arbejdes der videre med det samspil, som der i vuggestuen er lagt grundstenen til. Der skabes nu et øget blik på børnenes anvendelse af sproget i legen. Personalet er opmærksomme på, at der skabes de udviklende lege ved hjælp af børnestyret leg. Der arbejdes blandt andet med det fysiske læringsmiljø, således at vi sikrer læring over hele dagen, og der er et blik på, at vi på Rød stue er særligt bevidste om anvendelsen af tidlig *literacy (dette er blandt andet afkodning, dialogisk læsning og anvendelsen af tekst og bogstaver).

Hvis der er lavet fokuspunkter i vuggestuen på det enkelte barn, arbejdes der videre med disse. Der laves nye pædagogiske tiltag, som passer ind i den nye kontekst på Rød stue, og der afholdes eventuelt en forældresamtale i forbindelse med ”dialog” (et fælles forældre/personale indblik i barnets udvikling).

På Regnbuestuen - Børnehavestuen - arbejder vi med rim og remser, udviklende spil, og vi er opmærksomme på at skabe de udviklende samtaler, som udvikler en øget omverdens forståelse.

  • Vi arbejder med sprogposer, hvor vi har forskellige temaer som former/ farver, årstider, kulturelle temaer som påske, jul og andet. Her arbejder vi med forståelsen af temaet samt går dybere ned i forståelsen af, hvad det betyder. Dette skaber dialoger blandt børnene og den voksne samt udvider forståelsen at temaet/ fænomenet.
  • Vi arbejder med den tidlig *literacy som dialogisklæsning, bogstaver, rim og remser. Vi holder dagligt morgensamling. Her arbejdes der med farver, former. Til samling arbejder vi også med årstider, måneder, ugedage og vejret som et enkelt barn hver dag er med til præsenterer.
  • Vi inddrager bogstaver ved alfabetet samt ved bogstavlege. Ydermere har vi også samarbejdslege til samling, hvor der skal laves øvelser i samarbejde med et andet barn. Her anvendes sproget i samspil, og udvikles i fællesskabet.
  • Vi laver en sprogvurdering i den måned, hvor barnet fylder 5 år. Denne sprogvurdering fremlægges for forældrene, og vores arbejde frem mod SFO start præciseres i kraft af de resultater, denne viser os.
  • Vi anvender heriblandt ”Lydbyen” til de kommende skolebørn. Dette er et pædagogisk materiale, som blandt andet udvikler de lydlige kompetencer, ordforrådet og sprogforståelsen. Når vi arbejder med "Lydbyen", laves der et pædagogiskmål, som sigter mod den specifikke børnegruppe, således at vi sikrer, at de kommende skolebørn bliver understøttet i de relevante kompetencer, og at de er indenfor et nærværende udviklingsniveau.
  • Vi har yderligere i denne proces blik for at få introduceret børnegruppen til andre børn i samme aldersgruppe. Dette sker ofte ved, at vi samarbejder med Elverhuset og Parkhaven. Vi mødes på tværs til sjove og udviklende aktiviteter.

* literacy handler om den måde, mennesker begår sig på og kommunikerer i verden. Det kan være via bogstaver, tal, ikoner, symboler og meget mere.

Daginstitution Mariehønen
Marievej 2
2630 Taastrup

Telefon: 43 35 33 00

Pædagogisk leder: Inger Marie Jensen

Klyngeleder: Annette Skinnebach-Nielsen
E-mail:AnnetteNie@htk.dk

Mandag til torsdag:
Klokken 06.45 - 17.00

Fredag:
Klokken 06.30 - 16.30

Lukkedage